Amila Bosnae

- Jeg vil forsvare vores nation. Vores sag er retfærdig og hellig, sagde Karadžić, da krigsforbryderretssagen mod ham i dag blev genoptaget i Haag.

Han var altså med til at føre hellig krig. I Europa. Mod muslimer! Lad os tage den en gang til: Den ene gang, der blev ført hellig krig i Europa, blev den ikke ført af muslimer, men mod dem.

Jeg synes i det hele taget, at udtrykket “hellig krig” er vanvittigt absurd. Krig kan under ingen omstændigheder være hellig.

Men jeg er spændt på at se, om vestlige medier vil følge op på dette udsagn. Han siger jo selv, at det var en hellig krig. Hvis en muslim siger det, tager alle det straks for gode varer (”så må det jo være rigtigt”). Lad os se hvad der sker, når en ikke-muslim siger det. Og lad os se, hvad de har at sige til det i Dansk Folkeparti, hvor der findes mange støtter til denne - ifølge Karadžić selv - hellige krig mod muslimer i Europa. En krig, der inkluderede folkemord samt fordrivelse af omkring en million bosniere ud af deres land.

Sagen mod Karadžić genoptages i øvrigt på Bosnien-Hercegovinas uafhængighedsdag. I dag er det 18 år siden, 66 procent af vælgerne i BiH valgte selvstændighed. Gid vi en dag også måtte få den.

Læs også:
BBC: Karadzic defends Bosnian Serb ‘holy’ cause at trial

Foto: Raphaël Thiémard

Forleden var jeg til et debatarrangement med den tidligere danske ambassadør i Bosnien-Hercegovina, Niels-Jørgen Nehring, der tjente i Sarajevo i tidsrummet 2006-2009. Han fortalte om sine oplevelser i BiH og sit syn på den politiske situation i dag, og der var generelt ikke meget nyt i det for mig.

Bortset fra hans svar på det uundgåelige spørgsmål om, hvorfor Europa ingenting gjorde. (Selv ville jeg aldrig have formuleret spørgsmålet sådan, men den tager vi en anden dag.)

Han svarede, at det havde at gøre med Berlinmurens fald og den enorme omvæltning, det betød. I 40 år havde Europa været delt og man havde været sikker på, at den mindste grænseændring ville føre til Tredje Verdenskrig og atomkatastrofer. Da Muren faldt og verden begyndte at se anderledes ud, gik Europa lidt i panik og første prioritet var at bevare freden, at forsikre hinanden om, at man stadigvæk var gode venner og at det ikke ville gå galt.

Jeg læste en gang et interview med Haris Silajdžić dengang han var vores udenrigsminister, og han sagde, at da Berlinmuren faldt, faldt den på Bosnien. Jeg forstod aldrig, hvad han lige præcis mente, men det kan meget muligt have været noget i stil med det, Niels-Jørgen Nehring fortalte om.

Jeg køber den bare ikke. For hvor blind og døv skal man egentlig være for at rende rundt og forsikre hinanden om, at der ikke vile komme en ny krig MENS der foregår en krig i Europa - med kz-lejre, voldtægtslejre, folkemord og alt det, man sagde “aldrig mere” om? Og så i flere år?!?

Stormuftien i Bosnien-Hercegovina, Mustafa ef. Cerić, har den officielle titel Reisu-l-ulema. I daglig tale er det blevet til Reis (i hvert fald blandt de mindre seriøse af os). Det udtales ikke som “rejs”, men som “reys”. Reis er ikke lige populær hos alle og er derfor naturligvis et yndet mål for autoritetsforagtende morskab.

På Facebook kan man blive fan af det fiktive band Reis Against the Machine, der har ryddet toplister med sange som Nothing Reis Matters, Faith No More og Reggae Reissae. Bandet henter inspiration fra mange forskellige genrer, selv kitchet folkemusik. Bandet har over 2000 fans, hvilket er godt gået, når man tænker på, at ingen nogensinde har set Reisen gribe en guitar. Der går rygter om, at det hele er mixerpultens fortjeneste.

Reisens succes på Facebook standser dog ikke her. Nyhedsportalen Sarajevo-X kunne for nyligt berette om en falsk (sikkert!) profil oprettet i Reisens navn, der er blevet meldt ind i grupper som “Volleyball-piger har de bedste numser”. Jeg har naturligvis sendt en venneanmodning afsted, som han dog endnu ikke har accepteret - muligvis fordi han efter omtalen i Sarajevo-X er en meget efterspurgt mand. Jeg kan dog se så meget, at den gode Reis er fan af Jägermeister, vandpiber, Guy Who Threw His Shoes at Bush, Amy Winehouse, Playboy og meget mere. Reisen kan lide at feste.

Apropos Playboy, så vil følgende undertøjsreklame måske falde i Reisens smag. Når han accepterer min venneanmodning, sender jeg ham et link.

5. februar 2010 var den officielle afslutning på Dansk Flygtningehjælps 18 år lange engagement i Bosnien-Hercegovina (BiH). Målrettet kapacitetsopbygning fra blandt andre Dansk Flygtningehjælp betyder, at lokale myndigheder og NGO’er de senere år i stigende grad har taget over - men der er stadig brug for det internationale samfund i BiH, skriver Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse.

Under krigen i 90’erne var BiH centrum for mediernes og donorernes opmærksomhed. Siden er fokus flyttet til nye konflikter og problemer. Dansk Flygtningehjælp har igennem alle årene opretholdt en massiv tilstedeværelse i BiH gennem krig, genopbygning og forsoning.

”Dansk Flygtningehjælps nødhjælpskonvojer bragte mad og medicin til hundredetusinder fordrevne under krigen, og vores flygtningecentre gav dem tag over hovedet. Efter krigens afslutning, var vi med til at genopbygge landet og hjælpe flygtninge og fordrevne hjem” siger generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

For at støtte op om den vigtige forsoningsproces og varige løsninger for de mange fordrevne i BiH har Dansk Flygtningehjælp de seneste år haft fokus på kapacitetsopbygning af lokale myndigheder og NGOer, som skal føre det vigtige arbejde videre.

”Bosnien er kommet langt siden krigen – men et stort antal fordrevne mangler stadig en varig løsning, landet er politisk ustabilt, og mindretal oplever forskelsbehandling. Hvis Bosnien skal løftes det sidste stykke ud af krigens skygge, kræver det en vedholdende indsats fra lokale kræfter – og der vil fortsat være brug for støtte fra det internationale samfund til at fastholde fokus på adgang til lige rettigheder og beskyttelse af mindretal”, siger Andreas Kamm.

Dansk Flygtningehjælp yder fortsat rådgivning til flygtninge i Danmark, der ønsker at vende hjem til BiH, og er stadig til stede med støtte til internt fordrevne og flygtninge i andre dele af det tidligere Jugoslavien.

Læs om Dansk Flygtningehjælps arbejde i Bosnien igennem årene.

En dybtfølt tak for det store arbejde, organisationen har ydet!

Bosnien-Hercegovina er desværre ikke et demokratisk land. Vi nåede lige at opleve en snert af demokrati, da vi i 1992 stemte om vores uafhængighed, men blot to måneder senere blev vi angrebet af nabolande, der var uenige i beslutningen. I 1995 blev krigen standset med Dayton-aftalen, der delte landet op i et forsøg på at legitimere folkedrab mod den bosniske civilbefolkning. Vi fik aldrig demokratiet tilbage. Det, vi fik, kan i stedet højst kaldes etnokrati.

Staten har ikke én, men tre præsidenter, som vælges efter etnicitet. Der skal være en fra hver af de tre store befolkningsgrupper, som i Dayton-aftalen kaldes bosniakker, kroater og serbere. Der er tre om mange andre poster rundt omkring og vi har - takket være Dayton-aftalen - en administration, der kun er effektiv til at køre landet i sænk. Den koster astronomiske beløb og producerer intet andet end dokumenter. Hvis den da overhovedet producerer det.

Tilbage til etnokratiet. Da BiH alle dage har været multietnisk og multireligiøst, rammer Dayton-aftalens begrænsninger en lang række minoriteter, som nu ikke har adgang til høje politiske poster. Hvilket ikke blot er forkert og forkasteligt, men også usandsynligt dumt, for vi har altså hårdt brug for kompetente mennesker til at redde landet. Vi har ikke råd til at sige nej til folk blot fordi de har en “forkert” stamtavle.

En af dem, der har fået afslag på at stille op, er jøden Jakob Finci. Han har sammen med Dervo Sejdić, der er roma, indklaget den bosniske stat for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - og har i dag fået medhold. Alt andet ville også have været det rene idioti (sådan som fx Dayton-aftalen er det). Til portalen Sarajevo-X.com udtaler Finci, at han aldrig var i tvivl om sagens udfald. Han er glad for, at afgørelsen er kommet allerede i dag, så landet har tid til at rette op på misforholdet inden oktober 2010, hvor der skal sættes dato for næste præsidentvalg.

Jeg er meget glad for Finci og Sejdić lige nu. Denne afgørelse er et større skridt i retning af demokrati end jeg har set de sidste mange år. Der er selvfølgelig et stykke vej fra afgørelse til en ændring i praksis, men for en gangs skyld er jeg optimistisk. Finci og Sejdić har fat i noget rigtigt. Det er måske sådan her, vi bliver nødt til at komme af med det benklods og det hån, som Dayton-aftalen er: ved at tage den seje tur gennem domstolene og vise, hvor menneskerets- og folkeretsstridig den er.

EU og det bredere internationale samfund har ikke været os til nogen hjælp på det punkt. Her støttes Dayton-aftalen, som endda inkluderer en Højrepræsentant for det internationale samfund (en slags enevældig hersker over alle de mange tremandsposter). Det afholder dog ikke EU fra at straffe BiH netop for Dayton-aftalen ved at fastholde visumpligten for bosniske statsborgere, mens den er ophævet for statsborgerne i landene rundt omkring BiH.

Men altså: menneskeretsdomstolen giver mig håb.