Amila Bosnae

En gang, da jeg boede i Århus, blev jeg foran hovedbiblioteket standset af en mand, der samlede underskrifter i protest mod bibliotekets kvindehjørne. Det var et lille område på biblioteket, som mænd venligst skulle gå udenom, og hvor kvinder kunne lære at bruge en computer og internettet. Biblioteket forklarede det med, at kvinder på den måde var mere trygge ved at stille “dumme” spørgsmål. Manden protesterede, da biblioteket jo var en offentlig institution.

I dag er der mediestorm om Holbergskolen, som i aften har inviteret til kvindeforum. Ledelsen forklarer det med, at man gerne vil i dialog med skoledistriktets muslimske mødre, som ikke føler sig trygge i forsamlinger, hvor der også er mænd. Diverse folketingspolitikere har raset over beslutningen og der er selvfølgelig også dem, der mener, at dette er et tegn på, at Danmark er ved at blive muslimsk.

Personligt kan jeg ikke rigtig forestille mig, at et kvindeforum vil revolutionere noget, men jeg vil da ikke gøre mig klog på et område, jeg slet ingenting har at gøre med. I modsætning til mange politikere.

Omtalen af sagen er et skoleeksempel på, hvordan “muslim” og “indvandrer” er blevet synonymer i medierne. På skift bruges de to ord om den formentlig samme gruppe mødre. Som for eksempel her i artiklen “Fædre ingen adgang til skolemøde” på Berlingske.dk:

Når Holbergskolen i aften holder møde om mobning, er kun mødrene inviteret. Den københavnske skole afviser både danske fædre og indvandrerfædre for at få de muslimske mødre til at dukke op.

“Der er indvandrerkvinder, hvis mænd ikke mener, at kvinderne må deltage, hvis der er andre mænd til stede,” siger skoleleder Søren Ellesøe (…)

Parat står også politikerne til at sætte lighedstegn mellem “muslim” og “indvandrer” (fremmed!). Villy Søvndal (SF) taler om, at det er “dansk tradition”, at begge forældre har mulighed for at deltage i aktiviteter vedrørende deres børns skolegang. Og Pia Kjærsgaard (DF) siger til TV2 News, at “i Danmark har vi danske skikke og det betyder, at kvinder og mænd møder fælles op til forældremøder” (hvem er et ekko af hvem her, gad man godt vide).

Men er det ikke sådan, at enhver kan være muslim, uanset nationalitet? Ja, selv danskere? Er det ikke netop, hvad man får at vide, når man klager over racisme rettet mod muslimer? Hvorfor er det så udansk at være muslim? Nation og religion - er det ikke æbler og pærer?

Ikke i dagens medie- og politiske billede. Her spilles der heftigt på dikotomien dansker vs. muslim. Det er de fremmede, der vil have kønsopdeling og hvem ved hvad ellers udansk. Ak ja, hvem husker ikke Mogens Camres (DF) Muslimland: “Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i Muslimland – og det er ikke her.” (Årsmødetale til Dansk Folkepartis landsmøde, 19.9.2004)

Emnet for aftenens kvindeforum er i øvrigt mobning. Indtil videre har (ud over lærerne) kun Børnerådet valgt at fokusere på emnet, i stedet for blot på formen, og udtalt, at det er helt i orden kun at invitere mødrene, hvis det er den bedste måde at komme mobning til livs.

Skoleleder Søren Ellesøe har over for TV2 News (kl. 15) forklaret, at det er gisninger, når han formoder, at nogle muslimske kvinder ikke kommer til møder, fordi deres mænd ikke vil have det.

Mig bekendt har ingen folketingsmedlemmer nogensinde udtalt sig om Århus biblioteks kvindehjørne eller underskriftsindsamlingen mod samme.

Læs også mine gamle indlæg:
I bliver aldrig nogensinde danske
Er du normal eller er du muslim?