Amila Bosnae

I neutrale Schweiz har vælgerne stemt for et forbud mod nye minareter i landet. Der er fire moskéer med minareter i Schweiz og der bliver ikke kaldt til bøn fra dem. Det er åbenbart deres blotte arkitektoniske eksistens, der er blevet for meget for de schweiziske vælgere.

Schweiz har omkring 400.000 muslimer, fortrinsvis fra det tidligere Jugoslavien. Mange endte i Schweiz som flygtninge fra 1990′ernes krige, hvor netop religion i høj grad blev brugt som et påskud for folkemord, kz-lejre og lignende uhyrligheder. Et utal af moskéer i Bosnien-Hercegovina blev dengang sprængt i luften for at pointere, at “her hører muslimer ikke til”. Det var forbryderne lige meget, at mange af dem var 4-500 år gamle og dermed ikke blot var åndelige rum, men også vigtige historiske monumenter, på lige fod med den Gamle Bro i Mostar. Det var også forbryderne lige meget, at muslimer i BiH ikke havde noget reserveland som visse andre lod til at have. Vi var allerede hjemme.

Retorikken nåede dog at sprede sig ud over eks-Jugoslaviens grænser. Blandt andet i DF understøtter man tanken. Således har Mogens Camre i sin grundlovstale i 2006 sagt: “Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne.” Repatriere mig hvor hen? Jeg er europæer. Ligesom mange af muslimerne i Schweiz i øvrigt.

DF er også glade for det schweiziske forbud mod minareterne. Jeg har også spottet flere kommentarer på Facebook og blogs, hvor tilhængerne af forbuddet skriver noget i stil med: “De kristne mindretal i muslimske lande har heller ikke lov til at bygge kirker og være i fred med deres religion.” Og det er måske noget, man gerne vil sættes i bås med?

Var der ikke noget med, at dette var det frie Vesten, hvor individet blev respekteret og staten var til for borgernes skyld og ikke borgerne for statens? Var der ikke noget med, at her er vi hundrede gange bedre end i de diktaturer og teokratier, hvor der trampes på mindretallene, hvor end man kan komme til det? Var der ikke noget med, at her har man sine menneskerettigheder og friheder?

Det undrer mig, at man sådan et sted kunne finde på at sige “De er dumme, så derfor må vi også gerne være det!”

Hej, jeg er polyglot. En af dem, der i Danmark almindeligvis anses for at være analfabet (!), godt på vej til at blive kriminel, utilpasset og/eller kontanthjælpsmodtager. Alt sammen ulykker forårsaget af tilegnelsen af flere sprog. Jo flere sprog, jo værre udsigter. I mit tilfælde kan ulykken ganges med fem. Ak og ve.

Jeg lærte verden at kende på bosnisk. Først i en ret sen alder - fra jeg var 12-13 år - lærte jeg dansk. Og jeg lærte det ud fra bosnisk. Mit modersmål er også det fundament, jeg lærte de andre sprog ud fra, og det ville jeg måske aldrig have gjort, havde jeg ikke været så heldig at lære den basale grammatik hjemmefra. Da mine klassekammerater brokkede sig over de fire kasus på tysk eller seks kasus på latin, fattede jeg dem ikke. Bosnisk har syv. Og tre køn og ental og flertal, som alle navneord og tillægsord skal bøjes efter.

Det var synd for de børn, som først hørte om grammatik på et fremmedsprog. De troede derfor fejlagtigt, at grammatik  kun fandtes på tysk, for de havde aldrig hørt om kasus før. Og næsten alle hadede de tysk, mens jeg var vild med det. Og engelsk og fransk og selv latin, for det var det, der mindede mig mest om mit eget sprog.

Jeg var ulykkelig over at være den eneste bosnier på mit gymnasium. De andre havde valgt andre skoler og jeg følte mig fuldstændig  isoleret. Det ville have betydet alverden at kunne have slappet af i frikvarterene - det er jo derfor, det hedder frikvarter, ikke? Så man kan slappe af i tungen og kæberne og hjernen og bare sludre.

I en skole i Odense har man fundet på at afskære sine polyglotter fra denne mulighed. Deres modersmål er forvist til at blive hvisket i krogene.

Formålet er angiveligt at stoppe mobning og tilråb på fremmedsprog. Det var så åbenbart ikke nok at forbyde mobningen og tilråbene, men derimod alle andre sprog end dansk. Undervisningsministeren kalder det ifølge Politiken afgørende, at chikane på arabisk stoppes. Mens det er i orden med chikane på dansk? Det er lidt ligesom når VKO vil “hindre uro” til demonstrationer og derfor indfører en lov, der gør det meget risikabelt overhovedet at demonstrere. De lærer hurtigt ovre i Odense. Men gid de lærte deres elever, at det er forkert at mobbe og råbe efter folk i stedet for at det er forkert at kunne et andet sprog. Held og lykke med tyskundervisningen, kunne man tilføje.

Erhvervslivet ved, at der er en klar sammenhæng mellem sproglige kompetencer i virksomhederne og deres succes på eksportmarkederne. At man kan købe på et hvilket som helst sprog, men at det at sælge kræver solide sprog- og kulturkompetencer. At sprog er nøglen til forståelse. Og at engelsk langt fra er nok til at klare sig godt ude i verden.

I KOM Magasinet nr. 27/2007, medlemsbladet for forbundet Kommunikation og sprog, stod der: “Mange undersøgelser dokumenterer at det vil være godt for den enkelte, for samfundet og for erhvervslivet i en global kontekst med så stor en sproglig diversitet som muligt. Opfattelsen understøttes af at mangfoldighed også på andre områder fremmer erhvervsmæssige formål - det lønner sig simpelthen. En ny rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser at det betaler sig at styrke mangfoldigheden. Virksomheder med en broget sammensætning er næsten dobbelt så innovative som andre virksomheder.”

Det bliver spændende at se, hvad erhvervslivet vil sige til, at man allerede på folkeskoleniveau kan finde på at sige nej tak til sprogkompetencer, når man får dem smidt i nakken, og i stedet sender dem i skammekrogen. Det bliver også spændende at se, hvad ovennævnte skole vil forbyde, når den opdager, at man faktisk også kan mobbe folk på dansk.

… det er kun lømler, der går ud på gaden. Eller hvad?

Der lader til at herske en udbredt misforståelse, at VKO’s “lømmelpakke” kun rammer lømler. Det gør den ikke. Alle, der befinder sig i Danmark, er naturligvis omfattet af loven. Beskeden fra VKO og politiet til borgerne er: Hvis I har tænkt jer at deltage i demonstrationer, så HUSK, at I kan blive anholdt for at ligne en, der måske vil lave noget på et tidspunkt. Eller fordi andre gør noget. Som i forvejen var ulovligt for dem, men nu også er det for jer.

Læs selv lovforslaget og den endelige lov her.

SOSU-lømler

Pædagoglømler

Sygeplejelømler

Stolte lømler

Overvejende gråhårede lømler

Lømler mod tvangsdeportationer af flygtninge

Lømler, der ønsker demokrati i Burma

Lømler på vej i kirke (Helligtrekonger i Hillerød 2007 med forbøn for de afviste irakiske flygtninge)

Lømler i Sort

Kan I huske, da 24-årsreglen blev indført? Regeringen hævdede i den forbindelse, at man ville forhindre tvangsægteskaber og hjælpe de unge, hvis familie vil bestemme over dem, Derfor indførte man både alders- og tilknytningskravet. Regeringen havde kun de unges eget bedste for øje. Meget ædelt.

Siden da er en hel del danske statsborgere havnet i kærlighedseksil i Malmø eller andetsteds. For folk bliver naturligvis stadigvæk gift, før de er over 24 år og selv om de er kommet til at vælge en, regeringen mener er forkert (dvs. en udlænding). Det er jo heller ikke det, loven forbyder - den siger bare, at man så ikke kan bo i Danmark, hvis man ligefrem har tænkt sig at leve sammen som ægtefolk.

På samme måde gør loven heller næppe andet ved tvangsægteskaber, end at eksportere dem. Faktisk vil jeg vove den påstand, at de, der alligevel bliver tvangsgift, står i en langt værre situation end før. For hvem skal de søge hjælp hos i det fremmede land? Er der kvindekrisecentre og er det sikkert at henvende sig til politiet?

Men hvad skulle den danske stat gøre da? Den kan ikke være ansvarlig for, hvad der foregår i andre lande. Nej, men ville det ikke være rart, at den gik op i danske statsborgeres ve og vel - sådan helt generelt? Ligesom da journaliststuderende Niels Krogsgård tidligere på måneden blev fængslet i Iran og danske myndigheder arbejdede på højtryk for at finde ham, få lov til at besøge ham og få ham ud. Da var det godt at have staten Danmark i ryggen og gudskelov kom Niels Krogsgård uskadt hjem.

Når man til gengæld i udlandet havner i det fængsel, der hedder tvangsægteskab, har man ikke staten Danmark i ryggen. Da har den snarere vendt ryggen til én. Man er blevet eksporteret og det kan staten altså ikke bekymre sig om. Ude af øje, ude af sind.

Så kan man frejdigt bilde befolkningen ind, at man har forhindret massevis af tvangsægteskaber - for kan befolkningen måske se dem? Nej, vel.

Information:  24-årsreglen gør voldsramte kvinder retsløse

Forleden fik jeg en mail som reaktion på indlægget Skrub-af-checken. Afsenderen havde - for at bruge dronningens udtryk - fået ondt i håret over, at jeg havde tilladt mig at skrive, at jeg kunne tænke mig at flytte fra Danmark. “Hvorfor har du så søgt om dansk statsborgerskab, hvis du hader Danmark så meget,” spurgte afsenderen blandt andet, dog uden nogen form for henvisning til det sted, hvor jeg angiveligt giver udtryk for dette had.

Der stod også en masse andet kryptisk i mailen, men jeg vil lige hæfte mig ved ovenstående spørgsmål. Vedkommende havde åbenbart læst et par indlæg på min blog og var stærkt utilfreds med det, han havde læst. Jeg ved som sagt desværre ikke, hvilke indlæg, det drejer sig om (ud over Skrub-af-checken). Men ud fra mailen at dømme, var afsenderen ikke i stand til at skelne mellem den danske regering og Danmark. Det vil sige, når jeg har kritiseret den danske regering, har han opfattet det som en kritik af hele landet og samtlige danskere i det. Dette er interessant, fordi vedkommende i den grad gav et indtryk af at være tilhænger af monodanskheden - men uden at kunne mønstre et andet bud på Danmark og det danske end “den til enhver tid siddende regering”!

Desuden var det også tydeligt, at manden virkelig ikke nærede den store respekt for konceptet dansk statsborgerskab. Han var ligeglad med, at jeg faktisk har de samme rettigheder som han selv - fordi jeg ikke er født dansk, tæller de nemlig ikke. I hvert fald ikke så længe jeg har tænkt mig at flytte til udlandet eller kritisere regeringens politik (som jo er det samme som hele Danmark). WTF bilder jeg mig ind sådan at antyde, at dette samfund ikke er perfekt! Hvad bilder jeg mig ind sådan at gå rundt og bruge mit statsborgerskab! Det skulle myndighederne altså have undersøgt, inden de gav mig det.

Desværre har jeg ingen grund til at tro, at vedkommende selv kunne se, hvor hyklerisk det var at skyde mig i skoene, at jeg foragter Danmark, når han selv havde så ringe en agtelse for noget temmelig centralt for landet: statsborgerskabet.

(Her er der desuden en expat, der har fået en lignende mail. Det er åbenbart et udbredt spørgsmål, viser en rundklikning på expat-blogs.)