Amila Bosnae

Landsretten i Beograd har idømt bosnieren Ilija Jurišić 12 års fængsel for i maj 1992 at have angrebet soldater fra “JNA”, den jugoslaviske folkearmé - selv om Jugoslavien på det tidspunkt ikke længere eksisterede. Jurišić deltog i forsvaret af den bosniske by Tuzla, hvor serbiske soldater bl.a. myrdede 71 unge mennesker og sårede 240 andre d. 25. maj 1995 ved at granatere et torv, hvor folk gik i byen og på café. Den 25. maj blev dengang i Jugoslavien fejret som Ungdommens dag. Det yngste offer var end ikke tre år.

Fra mange sider i BiH har der lydt protester og bestyrtelse over dommen mod Jurišić, der betegnes som udelukkende politisk. Selim Bešlagić, tidligere borgmester i Tuzla, har til portalen Sarajevo-X fremhævet, at ingen af anklagerens vidner kunne bekræfte det, Jurišić stod anklaget for. Institut for international ret og undersøgelse af forbrydelser mod menneskeheden i Sarajevo kalder dommen for “folkemordets sidste fase”. Andre, herunder medlem af præsidentrådet Haris Silajdžić, har kaldt den for en fortsættelse af Milošević’ politik.

Jeg har desværre ikke kendt til sagen før nu, og der er to ting, jeg i den forbindelse hæfter mig ved:

1. Hvorfor bliver en bosnisk statsborger retsforfulgt i Serbien?? Kan vi forvente nogle serbere den anden vej?

2. Hvis Serbien retsforfølger en bosnier for at have angrebet nogle soldater i Bosnien-Hercegovina, så er det åbenbart fordi det var Serbiens soldater i Bosnien-Hercegovina på et tidspunkt, hvor sidstnævnte var et selvstændigt land. Er der stadig nogen, der vil kalde angrebet for en “borgerkrig”?

Hvad koster det at tilstå og blive dømt for forbrydelser mod menneskeheden? Seks år ifølge Krigsforbryderdomstolen i Haag (ICTY), hvis forbrydelserne vel at mærke er begået mod civile bosniere.

Så længe har Biljana Plavšić afsonet i sit svenske fængsel, efter at hun i 2003 blev dømt til hele 11 år. Nu har domstolen godkendt, at hun løslades før tid - på grund af god opførsel! I 2003 tilstod hun forbrydelser mod menneskeheden - herunder etnisk udrensning, som hun som præsident for bosniske serbere var med til at organisere. Som tak blev andre anklagepunkter mod hende frafaldet, herunder anklagen for folkemord.

New York Times skriver:

The campaign destroyed 850 Muslim and Croat villages and included 1,100 documented mass murders, prosecutors said. A campaign of destruction of sacred sites laid waste to more than 100 mosques and seven Catholic churches.

Tribunal President Patrick Robinson said in a decision dated Monday and released by the tribunal Tuesday that Plavsic should be released ”notwithstanding the gravity of her crimes.”

Notwithstanding the gravity of her crimes? Mon ICTY nogensinde har forstået “the gravity of her crimes”? For vel nok er der flotte og alvorlige ord i dommen mod hende (en sammenfatning kan læses her), men med en løsladelse blot 6 år senere har vi ingen som helst grund til at tro, at ICTY har fattet en brik af det hele.

I et anbefalelsesværdigt indlæg hos Cloud02 henvises der til en tekst af Politiforbundets næstformand Claus Hartmann, som harcelerer over folk, der åbent har sagt, de vil hjælpe udvisningstruede mennesker, selv om de ved, at det er et lovbrud.

I løbet af teksten siger han flere gange med forskellige formuleringer, at denne holdning er “gratis” (læg i øvrigt også mærke til, hvad der sker med ordet “medmenneskelighed”, når han bruger det):

“Jeg synes, det er en hån mod demokratiet og undergravende, når billig popularitet og medmenneskelighed bliver et gratis patent med opfordring til lovbrud.”

“Jeg synes, at det er direkte usmageligt, når præster og såkaldte kulturpersonligheder tager gratis patent på medmenneskelighed, uden skelen til demokratiske spilleregler eller de ansatte, som politifolk, der selvfølgelig skal håndhæve loven uanset personlige holdninger.”

“Tjenestemandsansættelsen giver dem [præster, red.] en enorm sikkerhed og nogle privilegier. Derfor burde man vel også forvente andet end billige omgange og gratis medmenneskelighed.”

“Det er let nok at udråbe helte på en gratis baggrund. Det er straks sværere at tage hele samfundets lim og demokratiets spilleregler alvorligt.”

Er det virkelig så gratis? Præst Per Ramsdal nåede at blive angrebet i medierne af adskillige folketingsmedlemmer inkl. kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, der er hans arbejdsgiver og som kaldte hans udsagn for “en fed løgn”, inden han blev sendt på ferie. Han nåede også at blive bagvasket af B.T. for at være “bagmand i et hemmeligt netværk”, der hjælper flygtninge - det var i hvert fald overskriften, selv om der i telefonsamtalen mellem Ramsdal og en journalist, der havde præsenteret sig som en anden, aldrig fremkom noget sådant.

Hvordan kan det desuden være gratis, hvis det er et lovbrud? De mange kendte, der har sagt, de ville skjule udvisningstruede mennesker, er alle klar over, at det er ulovligt, - gratis er det aldeles ikke, men nogle er villige til at betale den pris, der eventuelt måtte falde:

- Prisen for at bryde loven er i dette tilfælde for intet at regne mod prisen for at slå blikket ned, kraven op og gå videre, siger Niels Hausgaard ifølge en pressemeddelelse fra Kirkeasyl.

I øvrigt kan Claus Hartmann som politimand vel gøre andet end at nedgøre modige borgere i debatindlæg, hvis han er så fortørnet over, at de protesterer mod en lov, de synes er inhuman? Eller i det mindste gøre et bedre stykke arbejde, når han forsøger at fremstille deres mod som “gratis”. Mig har han i hvert fald ikke overbevist.

(De, der måtte ønske at kommentere mit indlæg i dagens trykte avis, kan gøre det her.)

Kære DF,

jeg har lige læst på Politiken.dk, at I mener, man bør hjælpe “utilpassede udlændinge” til at “komme tilbage til lande, hvor de bedre føler sig i stand til at være en del af samfundet”.

Jeg håber derfor, at I vil være villige til at betale for min repatriering til Nice, hvor jeg så absolut føler mig mere tilpas end jeg har gjort i Danmark siden systemskiftet i 2001.

Der er så meget, der taler for det. Jeg føler ingen hjemve i Nice. Jeg fryser ikke i Nice. Jeg er ikke mørkere end alle de andre, jeg møder på gaden, og min næse er ikke større. Maden er (ubeskriveligt meget) bedre. Der er mere liv i gaden. De sælger ristede kastanjer i stedet for brændte mandler. Man skal ikke undvære sollyset i måneder ad gangen - i Nice kunne selv jeg være vinterbader. NGO-verdenen er så meget bedre organiseret end i Danmark. Der er endda forekomster af kritisk journalistik i Frankrig, det er helt vildt.

På den anden side ville I slippe for alle optøjer, jeg har forårsaget her i Danmark, hvis I hjalp mig sydpå. I ville redde blogosfæren fra én, som blev ved med at besudle ytringsfrihedens hellige navn med indlæg, hvor der overhovedet ikke stod noget grimt om muslimer. I ville komme af med en, der hverken handler i Føtex, Netto eller andre af A.P. Møllers forretninger, og en, der hverken er med til at finansiere Tuborg eller Carlsberg eller Danish Crown (man kan faktisk undre sig over, at jeg ikke for længst er blevet vippet ud på baggrund af sådan en utilpasset opførsel). Min kommune ville sikkert også blive glad for den kontante bonus, der ville falde som tak for at være kommet af med mig.

Hvordan I derimod vil forklare, at Danmark ikke ville komme til at nyde mere af den dyre og lange uddannelse, jeg har fået på skatteborgernes regning, ved jeg ikke, men mon ikke I kan bortforklare det som en uvigtig detalje - bare Danmark bliver én muslim fattigere?

For et par måneder siden gav dommer Christoph Flügge fra Krigsforbryderdomstolen i Haag et interview til Der Spiegel. I interviewet, som blev trykt d. 6. juli 2009, altså fem dage før årsdagen for folkemordet i Srebrenica, giver dommeren udtryk for, at han ikke synes, man bør bruge ordet “folkemord” om de uhyrligheder, serbiske soldater begik mod civile bosniere i denne by. Nej, det er kun folkemordet mod jøder, man bør kalde for et folkemord. Alt andet bør man kalde for massemord.

Flügge er tysker, og man tænker uvilkårligt, om manden er så plaget af sit lands historie, at han ikke kan håndtere, at andre lande også kan begå folkemord? I så fald, hvad laver han ved en krigsforbryderdomstol?

Flügge antyder endvidere, at de civile bosniere, der blev massakreret i og omkring Srebrenica, kun blev myrdet, fordi de var der (?!?). Ikke fordi de var bosniere eller muslimer eller civile - men fordi de var der! Ifølge hans logik ville de serbiske soldater have begået folkemordet (som han naturligvis ikke mener var et folkemord) selv hvis de i Srebrenica havde fundet 10.000 serbere i stedet for.

Igen - hvad laver denne mand ved en krigsforbryderdomstol?? Og så endda selvsamme krigsforbryderdomstol, der afgjorde, at der i Srebrenica netop blev begået et folkemord!

Hat tip til Srebrenica Genocide Blog.

Det relevante udsnit af interviewet kan læses her:

SPIEGEL: Im Fall Karadzic geht es um die Verantwortung für Massentötungen, die als Völkermord bezeichnet werden. Die Definition des Srebrenica-Massakers als Völkermord ist unter Völkerrechtlern aber umstritten.

Flügge: Ich möchte auf diesen konkreten Fall nicht eingehen, aber allgemein frage ich mich, ob man eigentlich den Begriff des Völkermords, des Genozids, für die Kennzeichnung solcher Verbrechen wirklich braucht. Warum müssen wir hier überhaupt unterscheiden? Was ändert es am Unrechtsgehalt, wenn eine Gruppe nicht aus nationalen, ethnischen, rassischen oder religiösen Gründen, wie es in unserem Statut geregelt ist, umgebracht wird - sondern nur, weil die Menschen alle vor Ort waren? So war es doch vielfach bei Stalins Kampf gegen die sogenannten Kulaken in der Ukraine.

SPIEGEL: Das wäre nicht unter dem Tatbestand des Völkermords zu verurteilen.

Flügge: Deshalb glaube ich, dass wir uns einen neuen Tatbestand überlegen sollten. Vielleicht würde der Begriff des Massenmords manche rechtlichen Abgrenzungsschwierigkeiten überflüssig machen. Damit käme man auch in Kambodscha klar. Dort haben Kambodschaner massenhaft Kambodschaner umgebracht. Was ist das dann, Völkerselbstmord? Soziozid? Der Begriff Völkermord passt strenggenommen nur auf den Holocaust.