Amila Bosnae

For et par uger siden var den radikalt-liberalt-konservative Naser Khader fremme i medierne med et forslag om at registrere det, han kaldte for “indvandrersygdomme”. Her formåede han blandt andet at få det til at lyde, som om man kunne komme diverse handicap til livs ved at registrere handicappede børns etnicitet, hvilket på flere planer fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Desuden var diabetes 2 ifølge ham en typisk indvandrersygdom. Hans nuværende partiformand Lene Espersen var enig: “Nogle gange har den politisk korrekte tone betydet, at man ikke må sige tingene lige ud. Man må ikke sige, der er indvandrersygdomme, og at mange indvandrere får diabetes 2.”

At diabetes 2 i folkemunde var kendt som gammelmandssukkersyge var altså bare politisk korrekthed, og vi må formode, at den rigtige betegnelse ifølge Khader og Espersen er indvandrersukkersyge.

Khader har ikke fået idéen om sygdomme med etnicitet fra fremmede (!), men derimod fra den selvsamme regering, han pt. er en del af. Således erfarer vi i dag, at demens er en danskersygdom. Den betragtes nemlig som “en sygdom af meget alvorlig karakter” af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), men som mindre end “væsentlig” af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Førstnævnte er minister for alle med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse, mens sidstnævnte først og fremmest har ansvar for dem, der ikke har nogen af delene (om end hun meget ihærdigt prøver at flygte fra dette ansvar).

Det er kommet frem efter at Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er gået ind i sagen om en 72-årig afvist irakisk asylansøger. Manden fik afslag på humanitær opholdstilladelse (der gives af integrationsministeren) på trods af demens, PTSD og et dårligt hjerte.

Mon de to sidstnævnte også er danskersygdomme? For så kender jeg en masse flygtninge, der lige skal have et pas af den danske stat..

Den israelske regering har henvendt sig til den svenske, fordi Aftonbladet har trykt en artikel, i hvilken der stod, at israelske soldater havde solgt dræbte palæstinenseres organer. Den israelske regering har bedt den svenske om at gribe ind, hvilket sidstnævnte har afvist med henvisning til ytrings- og pressefriheden.

Det minder jo lidt om Danmarks karikaturkrise.

Dengang førte DF sig frem som ytringsfrihedens selvbestaltede hellige krigere, så man kunne derfor have forventet, at de straks ville ile den svenske regering til hjælp. Men DF ville næppe være DF, hvis ikke det var gennemført hyklerisk også i denne sag.

I en artikel på jp.dk siger Søren Espersen, at Israel ganske vist overreagerer, og at ytringsfriheden i Norden er absolut (han har vist ikke hørt om Jesus-sandalerne endnu). Men han afviser at støtte den svenske regering og forklaringen lyder:

“Jeg husker tydeligt, at den svenske regering opførte sig rent krysteragtigt under Muhammed-krisen, og så er det jo interessant, at landet nu puster sig op til at være den store forsvarer for ytringsfriheden.”

Ligesom DF pustede sig op til at være den store forsvarer for ytringsfriheden under Danmarks karikaturkrise - men nu opfører sig rent krysteragtigt?

Hat tip til Aminas og Oles sæbekasse.

Nedenstående tekst har jeg i dag sendt til Statsministeriet:

De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, skrev i et indlæg i Politiken i går (23. august), at ”et forbud mod at bære burka handler om anstændighed over for alle kvinder”. Som en af disse ”alle kvinder” hilser jeg anstændigheden velkommen og vil på det stærkeste opfordre burkaudvalget til at overveje følgende to farlige beklædningsgenstande som i alt for lang tid har undertrykt halvdelen af befolkningen i Danmark: bøjle-bh’en og højhælede sko.

Der findes ikke noget mere ubehageligt tøj end en bøjle-bh, og eftersom jeg aldrig kunne finde på at gå med en sådan, er det indlysende, at ingen kvinde nogensinde kunne. Medmindre hun selvfølgelig bliver tvunget til det af en mand. Denne tvang er normalt ikke af den fysiske slags, men bliver snarere udøvet gennem vedvarende psykisk pres og forventninger i forholdet. Presset øges af medierne, hvor man især kan fremhæve dameblade og de store plakater på busstoppestederne, der formidler et meget undertrykkende kvindebillede som meget lidt andet end et par bebøjlede bryster. Eftersom piger og kvinder vokser op i et sådant miljø, er mange af dem tilbøj(l)elige til at opfatte det som normalt – der er ligefrem dem, der påstår, de frivilligt vælger at gå med bøjle-bh’er – men man kan ikke stole på deres egen dømmekraft i denne sag, da de tydeligvis er miljøskadede. De må reddes og det må være regeringens opgave at redde dem.

Højhælede sko er ligeledes ekstremt ubehagelige at gå i. Hvis burkaudvalget vælger at definere tøj som omfattende fodtøj, er der her et oplagt emne at diskutere. Højhælede sko er endda værre end bøjle-bh’er, idet de kan give deforme fødder, der kun kan reddes ved komplicerede operationer. Det er meget svært at forestille sig, at nogen frivilligt kunne finde på at risikere deres helbred bare for at se godt ud, så enhver, der går i højhælede sko må enten siges at lide under tvang (fra en mand) eller er generelt miljøskadet grundet et samfund, der hylder et forvrænget kvindebillede.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg har lagt ordlyden af dette forslag på min blog (http://amilabosnae.urbanblog.dk), og vil gerne gøre det samme med et eventuelt svar, medmindre det udtrykkeligt bliver frabedt.

Hvis man er så sikker i sin sag, hvorfor stormer man så Brorsons Kirke midt om natten?

Kom til demo i dag kl. 18.