Amila Bosnae

Efter at DF har brokket sig over, at en muslimsk pige med tørklæde var så integreret, at hun ligefrem var i hjemmeværnet, har hjemmeværnet fundet ud af, at det selvfølgelig ikke er acceptabelt og efterfølgende givet pigen et ultimatum: af med tørklædet eller skrid.

Der er uniformsregler i hjemmeværnet, det siger sig selv. Og de er der sikkert af en grund, vorherrebevares. Men er det ikke pudsigt, at Maria Mawlas tørklæde først blev et problem, da DF brokkede sig? Og er det ikke pudsigt, at ingen af cheferne i hjemmeværnet vidste noget om, at der gik en tørklædebærende kvinde hos dem - på trods af, at der var en artikel om hende på hjemmeværnets hjemmeside? I artiklen står der bl.a. om Maria Mawla: “Hun elsker at bryde mønstre og vise, at muslimske kvinder er andet end det tørklæde, de bærer.”

Lige præcis dét skal hun nu ikke have lov til. Med DF’s “bestyrtelse” over hendes tøj (som hjemmeværnet hurtigt forfremmede til en “sikkerhedsrisiko”, da DF brokkede sig), bliver Maria Mawla reduceret til ét stykke tøj og intet andet. Muslim, kend din plads.

Skrap raptekst lukker sommerskole (politiken.dk 15. juli 2009).

Det er pudsigt, at det er dem, der råber højest op om ytringsfrihed, der er hurtigst til at nægte den andre. At vi her har et politisk parti, der vil lukke munden på en 11-årig, gør heller ikke ligefrem sagen bedre - eller mindre totalitaristisk.

Jeg ville blot ønske, at en eller anden kunne fortælle drengen, at problemet ikke er Messerschmidt, men dem, der sætter ham på magten. Hvis det ikke var ham, ville det bare være en anden. Hans slags er der desværre mange af.

På forsiden af dagens metroXpress (8.7.2009) står der med fede typer “Øv, jeg er fra Danmark“. Artiklen handler om, at mange danskere holder deres nationalitet for sig selv, når de er på udlandsrejser, fordi de vil undgå (ubehagelige) diskussioner og spørgsmål om landets politik eller ligefrem skammer sig over den. Hvorfor de skammer sig forstår jeg stadig ikke, for det er kun dem, der ikke har stemt på regeringen + DF, der skammer sig, og de har jo ikke nogen andel i de partiers gøren og laden..?

Men det er nu ikke det, der har affødt dette indlæg. Det er derimod en bemærkning af Uffe Østergaard, professor og forsker i national identitet ved CBS, som henviser til Jyllands-Posten-krisen og siger: “Det får nogle til at holde lav profil i for eksempel Egypten eller Marokko. Det er meget fornuftigt, for det er ikke alle lande, der ser lige venligt på vores bastante forsvar for ytringsfriheden”.

Nu er der en væsentlig forskel på ytringsfrihed og hånepligt. Og skulle man være i tvivl om, hvad Jyllands-Posten gik i brechen for, kan man på sit lokale bibliotek nemt finde avisens leder af d. 30. september 2005 og se efter: “hån, spot og latterliggørelse”. (Af muslimer, altså. Vil man håne, spotte og latterliggøre andre, bliver man sendt på ferie på ubestemt tid.)