URBANblog

Hån, Pia K. og latterliggørelse

31 01 2009

MetroXpress havde en interessant lille artikel i fredags. Danske politikere er dukse handler om en ph.d.-afhandling om danske valgkampagner fra 1994-2007.

Manchetten lyder: “Smædekampagner er et særsyn i danske valgkampe, viser ny forskning. Vrøvl, siger Pia K.” Det var dog usædvanligt ærligt af den kære Pia, tænkte jeg.

Men overraskelsen skulle ikke komme til at holde ikke længe. Sidst i artiklen finder vi nemig ud af, hvad hun virkelig mente. “Det har handlet om dæmonisering, hån og latterliggørelse af min person fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, de radikale og Liberal Alliance. Jeg kan kun sige til forskeren: Kom ud i virkeligheden,” uddyber hun.

Med andre ord: “Piv, piv”. Og dernæst: “Hån og latterliggørelse, den slags er jo forbeholdt dem! Lær dog at læse Jyllands-Posten rigtigt, tsk tsk.”



Jeg er også en perle

27 01 2009

Man kan have det så sjovt med Facebook. :D Og nu har jeg selv prøvet at få mine “15 minutes of Facebook-fame”, gennem gruppen Jeg er også en perle, som jeg oprettede i forbindelse med mit sidste indlæg.

Gruppen er nu på over 20.000 (!) medlemmer og blev i går nævnt i følgende fire artikler (hvad jeg ved af):

Perlitiken: 15.000 danskere til politiet: Jeg er også en perle
B.T.: “Perle” er det nye kærlige ord for perker
URBAN: Politiets sprogperle er blevet kult
avisen.dk: 16.000 danskere: Jeg er også en perle

Sidstnævnte artikel blev skrevet af en af perlerne i gruppen, som jeg gav et mini-interview til. Her lagde jeg vægt på, at gruppen ikke handler om selve optrinnet ved demonstrationen (som mange opfatter det som), men om politiets efterfølgende håndtering af den. Historien ville på nuværende tidspunkt sikkert være glemt igen, hvis ikke politiet havde fundet på så absurd forklaring som denne.

Folk finder virkelig på sjove ordspil og kommentarer i gruppen, og selv om der er enkelte, der kun melder sig ind for at brokke sig over gruppen, har de fleste haft det hyl. Nogle er også forargede, da de føler, de bliver talt ned til af politiet - “hvor dumme tror de, vi er?”. Rigtigt mange har tilføjet “Perle” som mellemnavn på Facebook og har fundet på andre kreative gimmicks. Man kan lige så godt have det sjovt med det, så længe det varer :D

UPDATE: “Jeg er også en perle”-T-shirts!!



Kan du fatte det, perle?!?

23 01 2009

Dette må være historiens tyndeste forklaring: den betjent, der er blevet filmet mens han kaldte en demonstrant for perker, har i virkeligheden bare sagt noget pænt til den unge mand, nemlig “perle”! Vi må derfor gå ud fra, at det også var kærligt ment, at han derefter gentagne gange skubbede til manden med begge hænder.

Som lingivst-perle har jeg aldrig hørt nogen udtale ordet “perle” med en sådan intonation, ikke en gang andre perler som mig selv. Se videoen nedenfor og døm selv:

Update: Historien er så langt ude, at jeg syntes, den fortjente sin egen Facebook-gruppe :)



Whatchamacallit Alliance

20 01 2009

Er Ny Alliance Liberal Alliances store rival? Det er i hvert fald ikke nemt at stå i skyggen af noget, der er blevet hyldet som den store innovation i dansk politik, når man selv er en synkende skude, der har været til nummerolog. Dette har diverse forskere selvfølgelig allerede påpeget, men det er nemt nok at efterprøve i sin egen hverdag.

Personligt har jeg her næsten fem måneder efter navnskiftet endnu ikke har hørt nogen sige “Liberal Alliance” helt naturligt og uden at hakke i det (med mindre det har været en nyhedsvært). I stedet er det altid en variation af “Ny Alliance.. eller hvad de nu hedder i dag.. Liberal”.

Dumt, dumt, dumt (også) at skifte navn, når det er det eneste, man egentlig består af.

Som fingerpeg om endnu et brand, det er gået helt galt for, kan jeg nævne Google, der til søgningen “Naser Khader” automatisk foreslår at tilføje: “svin”.



Fogh: Der skal to til

13 01 2009

Statsminister Anders Fogh har på årets første pressemøde afvist at kritisere Israel for dets angreb på Gaza og nedslagtning af over 900 civile. “Der skal to til”, sagde han på et direkte spørgsmål om Israel ikke burde kritiseres for at slå små børn ihjel.

Det er rigtigt, at der skal to til. En til at slå og en til at blive slået på.

Gaza