URBANblog

Nytårshilsen fra en asylaktivist

29 12 2008

Året der gik med demonstrationer for de afviste asylansøgere - her alene i Københavnsområdet …
af Gerd Gottlieb (Amnesti Nu og Bedsteforældre for Asyl)

5.1. Hillerødpræsterne, march fra Sandholm og forbønsgudstjeneste i Hillerød Kirke. 6.1. Bedsteforældre for Asyl, Kongelunden og Sandholm. 13.1. Bedsteforældre for Asyl, Kongelunden og Sandholm. 20.1. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 27.1. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 3.2. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 10.2. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 17.2. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 24.2. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 2.3. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 9.3. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 16.3. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 23.3. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 30.3. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 6.4. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 11.4. BfA ved LIBE´s besøg i Sandholm og Kongelunden. 13.4. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 20.4. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 27.4. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 4.5. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 11.5. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 14.5. BfA, Kultorvet. 18.5. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm.25.5. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 28.5. Stop Udvisningerne, Københavns Lufthavn. 1.6. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 2.6. Stop Udvisningerne, Københavns Lufthavn. 5.6. BfA, Gammel Køgegård i Køge og Hertadalen i Lejre ved integrationsministerens grundlovsmøder. 8.6. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 12.6. Stop Udvisningerne, Københavns Byret, Nytorv. 15.6. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 19.6. Stop Udvisningerne, Københavns Byret, Nytorv. 20.6. på FN’s verdensflygtningedag, afviste kvinder fra alle tre asylcentre, Amnesti Nu, BfA, Follow the Women og Kvinder i Sort, Kultorvet. 22.6. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 24.6. Stop Udvisningerne, Københavns Byret, Nytorv. 29.6. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 6.7. BfA, Roskilde Festival samt Kongelunden og Sandholm. 13.7. BfA, Kongelunden og Sandholm. 20.7. BfA, Kongelunden og Sandholm. 25.7. Stop Udvisningerne, Københavns Byret, Nytorv. 27.7. BfA, Kongelunden og Sandholm. 3.8. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm.10.8. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 17.8. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 18. – 19.8. Festivalaktion for de afviste irakiske asylansøgere, Apostelkirken. 22.8. Kvinder i Sort, Kultorvet. 24.8. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 26.8. BfA foran Integrationsministeriet. 31.8. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 7.9. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 9.9. SOS mod Racisme og BfA, Christiansborg Slotsplads. 14.9. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 16.9. BfA foran Integrationsministeriet. 18.9. Stop Udvisningerne, Københavns Lufthavn. 21.9. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 25.9. Stop Udvisningerne, Københavns Byret, Gammeltorv. 28.9. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 30.9. BfA foran Integrationsministeriet. 1.10. Asylret, Rådhuspladsen. 3.10. Kvinder i Sort, Kultorvet. 7.10. BfA foran Integrationsministeriet. 10.10. Kvinder i Sort, Kulturnatten på Christianshavns Torv. 12.10. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 17.10. Kvinder i Sort, Kultorvet. 19.10. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 23.10. BfA, Kultorvet. 23.10. Amnesti Nu, Christiansborg Slotsplads. 25.10. Luk Lejren, Sandholm. 26.10. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 31.10. Kvinder i Sort, Kultorvet. 2.11. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 4.11. BfA foran Integrationsministeriet. 9.11. Krystalnatsinitiativet, Nytorv. 14.11. Kvinder i Sort ved Bogmessen, Forum. 16.11. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 18.11 BfA foran Integrationsministeriet. 20.11. Red Barnet og BfA, Rådhuspladsen. 23.11. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 26.11. BfA foran Integrationsministeriet. 27.11. Asylret, Christiansborg og Rådhuspladsen.28.11. Kvinder i Sort, Gammeltorv. 30.11. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 30.11. Kravlenisser for Asyl og Støttekredsen for Flygtninge i Fare, Rådhuspladsen. 2.12. BfA foran Integrationsministeriet. 7.12. BfA, Avnstrup, Kongelunden og Sandholm. 7.12. Kravlenisser for Asyl, Strøget. 9.12. Københavns Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter, Lysgudstjeneste i Københavns Domkirke. 12.12. Kvinder i Sort, Gammeltorv. 14.12. BfA, Kongelunden og Sandholm. 14.12. Kravlenisser for Asyl, Rådhuspladsen.16.12. BfA foran Integrationsministeriet. 21.12. BfA, Kongelunden og Sandholm. 21.12. Kravlenisser for Asyl, Rådhuspladsen.. 28.12. BfA, Kongelunden og Sandholm.

En uret lader sig ikke tie ihjel. Vi ses i 2009!



Støttedemo for Gaza i dag kl. 16

28 12 2008

“Stop bombardementerne af civile palæstinensere - Stop blokaden!”

Mød op søndag d. 28. dec. kl. 16 foran Israels Ambassade i Hellerup i protest mod bombningerne af palæstinensere i det belejrede Gaza.

Det seneste bombeangreb fra Israel har ifølge Gazas redningstjeneste kostet mindst 210 mennesker livet, og såret over 700. En stor del af de dræbte er politibetjente, men mange civile - herunder børn - meldes blandt ofrene. Palæstinensiske organisationer i Danmark har indkaldt til demonstration foran den israelske ambassade i dag kl. 16. Adressen er Lundevangsvej 4, Hellerup. Man kan tage bus 21 eller S-toget til Hellerup Station og gå derfra.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening i Hovedstaden støtter demonstrationen og vil sørge for bannere, skilte og fakler. Fredsvagterne tager et lys med for hver dræbt palæstinenser. Tag selv lys med og giv besked om demoen videre. Vær med til at fordømme Israels utallige mord på civile!!

Link: Lighusene har ikke plads til flere døde



“Danskere og muslimer” vol. 2

25 12 2008

Jeg har tidligere skrevet om den absurde opstilling af “muslim” og “dansker” som modsætninger. I går så jeg et ret så grelt eksempel på dette fænomen på politiken.dk. Artiklen bærer overskriften “Muslimer sikrer kollegers juleaften” - meget fint og positivt, indtil man læser videre.

“Forskellige traditioner kan være en fordel, for eksempel i Taxa-Fyn, hvor muslimer kører imens etniske danskere spiser and,” skriver Politiken. Jaså, etniske danskere kan altså ikke være muslimer? Hvad sker der med dem, der konverterer til islam, får de ved samme lejlighed skiftet deres DNA ud?

Længere nede kan man læse denne udtalelse af direktør ved Taxa Fyn, Peter Kjærgaard: “Vi har en del udlændinge ansat, og det bliver selvfølgelig en fordel for os juleaften, hvor der så er en del af vore danske chauffører, der kører hjem og holder jul mellem klokken 18 og 21, mens vores udenlandske chauffører passer kørslen”. Aha, så de udenlandske chauffører er pr definition ikke kristne? Mens de danske er danske fordi de holder jul? Så ligegyldigt, at man er født i Danmark, altid har boet i Danmark og så videre - hvis ikke man fejrer jul, kan man ikke være dansk?

Det er bedrøveligt at læse disse udtalelser som om opstillingen “dansker vs. muslim” var det mest naturlige i verden. Ikke mindst i Politiken, der efter sigende skulle være en åbensindet avis..



Julen er af lave

24 12 2008

For et par dage siden spottede min kæreste endnu et knæfald for de dersens muslimer i en artikel ovre hos konkurrenten - og så i en artikel om julegaver!! “Er intet helligt længere??”, spurgte han fortvivlet. Herunder kan I se, hvad han snakker om:

dscf6023.JPG dscf6024.JPG

Selv min svigerfamilie er blevet påvirket af den slags skamløs politisk korrekthed og lod i dag mig - en muslim - stå for pyntningen af juletræet! Ja, det er den samme svigerfamilie, som i sin tid købte tyrkiske tørklæder til mig og dermed gjorde det muligt for mig at deltage i Miss Tørklæde-konkurrencen. I et forsøg på at opveje denne skævvridning af noget af det allermest danske lagde jeg ud med at overøse det stakkels træ med et ordentligt læs dannebrog. Ifølge min kæreste overdrev jeg vist en anelse, hvilket kun viser, at han også er ved at falde for den kvælende politiske korrekthed. Vores misser lod i hvert fald til at nyde det.

dscf6012.JPG dscf6027.JPG

Glædelig jul alle sammen! :)



Lovgivning med tilbagevirkende kraft

20 12 2008

Alt for mange “fremmede” bliver danske statsborgere, mener regeringen, og det kan vi jo ikke have. Den nuværende indfødsretsprøve er for nem, mener anti-integrationspartiet DF (om end ikke nemmere end at partiets egne vælgere excellerer i at dumpe i den). Hvad gør man så? Man ændrer bare loven med tilbagevirkende kraft og erklærer de allerede beståede prøver for ugyldige. En lille detalje som retssikkerhed skal da ikke spænde ben for Det Store Anti-integrationsprojekt.

Godt nok kan de, der har bestået prøven, indlevere en formel ansøgning til myndighederne, hvis de vil have dansk statsborgerskab inden 1. juli næste år. Men da indfødsretsprøven kun er et ud af otte krav, man skal opfylde for at få de forjættede statsborgerskabsrettigheder, vil mange bare få den beståede prøve annulleret.

Dette er ikke første gang, man laver loven om med tilbagevirkende kraft med hensyn til stasborgerskab. Også sprogkravene blev på et tidspunkt ændret, således at folk, der med deres beståede prøve i dansk 2 (PD2) havde stasborgerskabet lige indenfor rækkevidde, pludselig også skulle bestå dansk 3 for at få det.

Minister Birthe Rønn Hornbech (V) afviser kritikken. “Det er ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft,” siger hun til politiken.dk, hvilket det naturligvis ikke bliver mere sandt af. Metoden er pænt i tråd med anti-integrationspartiets målsætning om at annullere alle danske statsborgerskaber erhvervet fra og med 1. januar 2000, skulle magten til det en dag komme partiet i hænde. VK-regeringen gør i hvert fald sit for at bane vejen for et sådant træk.

Læs også Salman må ikke blive dansker