Amila Bosnae

”Nogle dyrker det ensartede, men vi tror ikke på ideen om en ”etnisk ren kultur”. Alle kulturer udvikler sig ved gensidig påvirkning. Derfor tror vi på mangfoldighed, medmenneskelig forståelse og venskab mellem verdens folk”.

Sådan lyder det på hjemmesiden for SOS mod Racisme, en forening der arbejder på at fremme dialog og kæmper mod diskrimination, og som jeg er medlem af. Foreningen arbejder meget med oplysning og har i den forbindelse blandt andet udfærdiget et ”Minileksikon om flygtninge og indvandrere”, et lille opslagsværk for begreber som kvoteflygtning, Dublin-konventionen, racismeparagraffen og repatriering, og oplysninger om andre antiracistiske foreninger og indvandrerorganisationer. I marts i år arrangerede SOS mod Racisme og Borgere for et anstændigt Danmark et arrangement med spørgsmålet “Diskriminerer sproget?” som hovedemne (læs min (lange) artikel om dagen her).

SOS mod Racisme tager ofte kontakt til de danske folkevalgte for at spørge ind til deres politikker. Da statsborgerskabstesten blev indført sidste år, sendte foreningen en ”omvendt integrationsprøve” til alle folketingsmedlemmer, som skulle teste, hvor meget de vidste om udlændingeområdet. Testen blev samtidig lagt ud på hjemmesiden, hvor man kan tage den endnu. SOS mod Racisme begrænser sig dog ikke kun til de danske politikere. For et stykke tid siden var foreningen med til at sende en invitation til Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder og retlige og indre anliggender, LIBE, for at kigge på det danske asylsystem. Udvalget sendte i sidste måned en delegation, der mødtes med forskellige danske organisationer (heriblandt Dansk Røde Kors) og besøgte asyllejrene Sandholm og Kongelunden. Besøget skal munde ud i en rapport, som kommer til efteråret.

I forbindelse med den aktuelle sag, hvor 11 irakere er blevet fængslet med henblik på udvisning til Centralirak (to er allerede blevet udvist – og fængslet igen i Irak), har formanden for SOS mod Racisme, Anne Nielsen, igen kontaktet LIBE for at bede dem om at appellere til den danske regering om at indstille tvangsudvisningerne, da både FN’s Flygtningehøjkommissariat, Amnesty International og mange andre organisationer fraråder noget sådant på baggrund af den eskalerende vold i området. (Læs mere om sagen i min artikel for iNorden.)

SOS mod Racisme indgår desuden i både nationale og internationale netværk, der alle beskæftiger sig med etnisk ligestilling, integration og bekæmpelse af racisme. Et af de internationale netværk er UNITED, der hvert år holder antiracistiske, antifascistiske konferencer med deltagere fra hele Europa. I år finder konferencen sted i Stockholm fra den 27. maj – 1. juni, hvor jeg skal repræsentere SOS mod Racisme. Der vil derfor nok være lidt stille på bloggen imens, men programmet for konferencen er meget tætpakket og inspirerende, så der vil helt sikkert komme nogle indlæg ud af det, når jeg vender tilbage.

Man gifter sig ind i kongefamilien!

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad tager Socialistisk UngdomsFront i dag til Møgeltønder i anledning af det royale bryllup. Her vil de gennem løbesedler gøre andre globryllupsgæster opmærksomme på uretfærdigheden i den nuværende integrationslovgivning, der med blandt andet 24-års reglen og tilknytningskravet forhindrer mange internationale, men ikke-royale par i at bosætte sig i Danmark. “Det er ikke alle, der er så heldige, at de gifter sig med en prins. Der er nogen, der desværre er så uheldige, at de gifter sig med en almindelig dansker og derfor ikke kan komme til Danmark på grund af tilknytningskravet og 24-års reglen,« forklarer Chris Bay fra SUF Viborg.

I samme ånd kan man passende gøre opmærksom på, at Marie Cavallier i dag bliver dansk statsborger med hjemmel i en folketingsbeslutning af den 15. maj, uden at have taget statsborgerskabstesten eller i det hele taget at kunne tale dansk.

Tillykke til brudeparret! Gid andre ligeså let kunne få hinanden uden at blive landsforvist.

Jeg har slugt meget røg i mit liv. Min mor røg, mens jeg lå i hendes mave. Under krigen blev alle de voksne nogle nervevrag, der stort set røg alt, hvad de kunne få fat i. Da vi kom til Danmark var de lige så store nerverag, men nu røg de rigtige nikotin-tjære-cigaretter. Vi boede i små rum, og folk stuvede sig sammen og aftenen for at snakke og prøve at berolige hinanden. Imens blev røgen på værelserne så tyk, at man kunne skære i den med en kniv. Det gav mig så meget kvalme, at jeg aldrig har følt mig fristet til selv at prøve en af disse kræft-pinde.

I går blev der i medierne talt om, at flere arbejdsgivere vil have, rygerne stempler ud, når de tager en rygepause, så de ikke skal have løn for at stå og ryge. Ikke overraskende synes jeg, det er helt rimeligt - for hvorfor skulle man arbejde mindre blot fordi man har en last? Hvis man til gengæld blev enige om, at det er helt i orden at tage 8-10 pauser om dagen for at pleje sin last, ville det være helt fint med mig. Jeg ville da ikke have noget imod at hænge ud i isbutikken en halv time om dagen.

Derimod er der rygere, der synes, det er ren hetz mod dem. På Nyhedsavisens side 2 ser jeg i dag en, der mener, at det næste vel bliver selvbetalte toiletbesøg. Før jeg slutter mig til protestbølgen og råber “hetz” ville jeg dog gerne have svar på dette: findes der afvænningskurser eller -plastre mod toiletbesøg? Hvor mange er først begyndt med at gå på toilet da de var teenagere, eventuelt som led i et oprør? Og hvor mange mennesker mon dør af passiv tisning om året?

Dette er sangen, der repræsenterer Bosnien-Hercegovina i Melodi Grand Prix’et - en glad lille sang med referencer til sevdalinka-traditionen, så jeg kan lide den Jeg forstår til gengæld ikke hvad meningen er med den stakkels hane eller resten af koreografien. Serbiens sang indeholder i øvrigt referencer til det famøse 1389 og Kosovo…. men altså: her er den glade bosniske sang, “Pokušaj” af Laka

Så blev jeg citeret på Folketingets talerstol i dag. STORT.

Anledningen var Socialdemokraternes forslag om en autorisationsordning for indvandrertolke, som jeg skrev om i går. Jeg var taget ind til Folketinget med min kæreste for at følge med fra tilhørerpladserne (vi har ikke DR2), hvor vi ventede lidt fordi DF’s forespørgsel om udvisning af kriminelle udlændinge tog sin tid. Ingen overraskelser der. Til gengæld bød debatten om indvandrertolke på et par enkelte af slagsen.

Jeg blev positivt overrasket over, at adskillige af ordførerne tog emnet barnetolke op og sagde, det var et stort problem og en urimelig byrde at pålægge børn. Naser Khader (NA) fortalte, at også han i sin tid havde tolket for sine forældre, og at han slet ikke kunne forstå, han havde fået lov til det. Både han od Socialdemokraternes ordfører, Anne-Marie Meldgaard sagde, at det simpelthen skulle forbydes at bruge barnetolke, og jeg kunne ikke være mere enig.

På den negative side kom det af en eller anden grund bag på mig, at Karen Ellemann (V) slet ingen virkelighedsfornemmelse havde - måske fordi jeg til daglig færdes blandt folk, der ved hvad de snakker om. Blandt andet sagde hun, at hvis kommunerne og de andre offentlige institutioner bare gik efter de bedste tolke når de skulle bruge en, ville det give et incitament til de andre tolke til at tage den uddannelse, der pt. er for indvandrertolke, så de også blev bedre. Ude i den virkelige verden er det dog snarere sådan, at kommunerne skeler noget mere til økonomien end til tolkningens kvalitet - det betød sikkert også noget, da jeg som teenager skulle tolke i kommunen. Det var jo gratis. Ellemann formåede også at spørge SF’s ordfører Astrid Krag, hvorfor de der forældre ikke havde lært dansk når nu børnene havde, og Astrid måtte meget pædagogisk forklare, at flygtninge med alverdens krigstraumer ikke havde ligeså let ved at lære fremmedsprog som børn havde. Både Astrid og Morten Østergaard (RV) mente, at i de tilfælde var det samfundets ansvar at sørge for tolkningen. Man skulle ikke bare dumpe alt det på nogle børns skuldre.

Et andet bizart bidrag var fra Jesper Langballe (DF), som blandt andet snakkede om noget han havde hørt ”dengang i de sorte dage inden systemskiftet i 2001, da man førte en dybt uansvarlig flygtningepolitik”. Han havde hørt, at det for asylansøgere ofte bare gjaldt om at blive gode venner med tolken, og så var de så godt som sikret asyl. Jeg ved stadig ikke, hvor han ville hen med historien (det så heller ikke ud til, at Naser Khader lige kunne regne det ud), for den slags uprofessionel adfærd ville man netop forebygge ved at have kvalificerede tolke. Men DF støttede ikke forslaget.

Men altså: Astrid Krag citerede meget af den mail, jeg sendte hende i aftes. Hun fortalte om alt det der med de grimme oplevelser, kommunen, umyndiggørelsen af de voksne, at vi børn blev forældre for vore forældre. Hun sagde også, at der er et problem med ukvalificerede tolke i Flygtningenævnet. Man håber sådan, at der var nogen i salen, der hørte efter. Desværre gik hun på talerstolen efter kl. 17, hvor man ikke længere kunne følge med på DR2. Ærgerligt, for halvdelen af min svigerfamilie havde siddet bænket foran fjernsyent for at se det Det var dog kun en førstebehandling, så der kommer mere om emnet. Om jeg til den tid igen bliver citeret fra landets fornemste talerstol kan jeg desværre ikke sige noget om. Jeg tror, jeg søger job på Borgen.

Dagens forhandlinger kan læses på denne side. Rul ned til kl. 17.08 for at læse Astrid Krags tale.